Ezekiel 40:6-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Manden kaldte mig nu hen til østporten i muren. Vi gik op ad trappen, hvorefter han målte tærsklen i portåbningen. Den havde målestokkens længde og var altså 3 meter bred.

7. Inden for porten kom vi forbi nogle vagtrum, som alle var 3 gange 3 m, og imellem rummene var der 2,5 m. Dernæst kom vi til tærsklen til den modsatte port, den som førte ind mod templets ydre forgård. Den var også 3 m bred.

8. Så målte han forhallen før porten, og den var 4 m.

9. Dens søjler var en meter brede og den vendte ind mod templet.

10. Af vagtrum var der tre på hver side af passagen mellem den ydre og indre port, og de havde samme mål. Og søjlerne på hver side havde også alle samme mål.

Ezekiel 40