Ezekiel 40:20-38 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. Han førte mig derefter hen til portkomplekset mod nord og målte både dets længde og bredde.

21. Det havde også tre vagtrum på hver side, og målene var de samme som for portkomplekset mod øst, 25 m i længden og 12,5 m i bredden.

22. Også vinduer, forhal, søjler og palmemotiver var som i østporten. En trappe med syv trin førte op til den ydre portindgang, og forhallen vendte ind mod den ydre forgård.

23. Overfor det ydre portkompleks lå der både mod nord og øst et indre portkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de ydre og indre portkomplekser var 50 m.

24. Derefter førte han mig videre til portkomplekset mod syd. Der var også en forhal og søjler, som han målte, og det var de samme mål som før.

25. Hele portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt som de andre, og der var vinduer i væggene og i forhallen som i de andre.

26. Der var syv trappetrin op til den ydre indgang, forhallen vendte ind mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.

27. Overfor det ydre sydlige portkompleks lå det indre sydportkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m.

28. Så førte han mig gennem det indre sydportkompleks ind i den indre forgård. Undervejs målte han portkomplekset, og det havde samme mål som de andre.

29. Vagtrummene, søjlerne og forhallen havde nøjagtig samme mål som i de ydre porte, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.

30. Hver forhal i de tre portkomplekser omkring den indre gård var 12,5 m i bredden og 2,5 m dyb.

31. Otte trappetrin førte op til portens indgang, forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.

32. Derpå førte han mig hen til det indre østlige portkompleks. Dets mål svarede til de øvrige portes:

33. Vagtrummene, søjlerne og forhallen var de samme, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.

34. Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her var der otte trappetrin.

35. Så førte han mig til det indre nordlige portkompleks, hvis mål svarede til de øvrige portes.

36. Vagtrummene, søjlerne og forhallen var nøjagtig som de andre, og portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.

37. Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her førte otte trappetrin op til porten.

38. Der ved det indre nordportkompleks så jeg tæt ved søjlerne til forhallen et rum med en dør. Rummet var beregnet til at vaske offerkødet, før det blev lagt på alteret.

Ezekiel 40