Ezekiel 40:17-18-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. I mit syn ankom jeg til Israel og blev anbragt på et højt bjerg, hvorfra jeg foran mig så noget, der lignede en by.

3. Jeg fik øje på en mand, der lyste som skinnende bronze. Han stod ved den østlige port i muren omkring tempelpladsen, og i hånden holdt han en målesnor og en målestok.

4. “Du menneske,” sagde han til mig. “Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg viser dig. Du er blevet ført hertil, for at jeg kan vise dig mange ting. Bagefter skal du fortælle det hele til Israels folk.”

5. Jeg kunne se muren hele vejen rundt om tempelområdet, og manden målte murens højde og bredde, der svarede præcis til længden af hans målestok, som var 3 m.

6. Manden kaldte mig nu hen til østporten i muren. Vi gik op ad trappen, hvorefter han målte tærsklen i portåbningen. Den havde målestokkens længde og var altså 3 meter bred.

7. Inden for porten kom vi forbi nogle vagtrum, som alle var 3 gange 3 m, og imellem rummene var der 2,5 m. Dernæst kom vi til tærsklen til den modsatte port, den som førte ind mod templets ydre forgård. Den var også 3 m bred.

8. Så målte han forhallen før porten, og den var 4 m.

9. Dens søjler var en meter brede og den vendte ind mod templet.

17-18. Manden førte mig nu videre ind i den ydre forgård, hvor der var 30 rum bygget op ad muren mod nord, øst og syd. Forgården var belagt med fliser i to niveauer. Det nederste niveau gik fra ydermuren og indad i en bredde, der svarede til portkompleksernes længde. Det øverste niveau dækkede resten af forgården ind til indermuren.

19. Så målte han afstanden fra porten til den ydre forgård til porten til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m, og det gjaldt både mod øst og nord.

20. Han førte mig derefter hen til portkomplekset mod nord og målte både dets længde og bredde.

21. Det havde også tre vagtrum på hver side, og målene var de samme som for portkomplekset mod øst, 25 m i længden og 12,5 m i bredden.

22. Også vinduer, forhal, søjler og palmemotiver var som i østporten. En trappe med syv trin førte op til den ydre portindgang, og forhallen vendte ind mod den ydre forgård.

23. Overfor det ydre portkompleks lå der både mod nord og øst et indre portkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de ydre og indre portkomplekser var 50 m.

24. Derefter førte han mig videre til portkomplekset mod syd. Der var også en forhal og søjler, som han målte, og det var de samme mål som før.

25. Hele portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt som de andre, og der var vinduer i væggene og i forhallen som i de andre.

26. Der var syv trappetrin op til den ydre indgang, forhallen vendte ind mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.

27. Overfor det ydre sydlige portkompleks lå det indre sydportkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m.

28. Så førte han mig gennem det indre sydportkompleks ind i den indre forgård. Undervejs målte han portkomplekset, og det havde samme mål som de andre.

29. Vagtrummene, søjlerne og forhallen havde nøjagtig samme mål som i de ydre porte, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.

30. Hver forhal i de tre portkomplekser omkring den indre gård var 12,5 m i bredden og 2,5 m dyb.

Ezekiel 40