8. Det vil ske, som jeg har sagt.
9. Da skal indbyggerne i Israels byer gå ud og indsamle alle deres fjenders våben: skjolde, buer og pile, kastespyd og lanser, og bruge dem til brændsel. Der bliver brændsel nok til syv års forbrug.
10. I den periode behøver de ikke bekymre sig om at samle brænde på markerne eller fælde træer i skoven, for der er rigeligt med brændsel fra våbnene. Sådan skal Israels folk plyndre de folk, der kom for at plyndre dem, siger Herren.
11. Til den tid vil jeg berede en gravplads for Gog i Israel, i den dal der bruges til gennemrejse, øst for havet. Der skal Gog og alle hans hære begraves, så dalen bliver spærret for gennemrejse. Dalen vil derefter blive kaldt ‘Gogs Massegrav’.
14. Når de syv måneder er gået, skal man udpege folk til systematisk at gennemsøge landet for eventuelle døde, som endnu ikke er blevet begravet.
17. Du menneske, kald alle rovfuglene og de vilde dyr sammen til en mægtig offerfest. Lad dem komme fra nær og fjern til Israels bjergland og tage del i festen, hvor de skal æde menneskekød og drikke menneskeblod.
20. Kom til festen og spis jer mætte i heste og ryttere, helte og krigere.’ ”
21. Herren fortsatte: “Jeg vil demonstrere min magt og herlighed over for nationerne. De bliver alle vidne til, hvordan jeg straffer Gog og hele hans hær.
22. Fra den dag og i al fremtid vil Israels folk erkende, at jeg er Herren, deres Gud,
23. og nationerne vil forstå, hvorfor Israels folk blev sendt i landflygtighed. Jeg måtte straffe dem for deres oprør og utroskab imod mig. Derfor vendte jeg ryggen til dem og lod deres fjender ødelægge dem.