9. Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: “Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.”
10. Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær.
11. Derefter sagde Herren til mig: “Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‘Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’
12. Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land.
13. Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren.
14. Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”
15. Herren sagde til mig:
16. “Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‘Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‘Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’
17. Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke.
18. Når folk spørger dig, hvad det skal betyde,
19. skal du sige: ‘Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’