Ezekiel 37:12-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land.

13. Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren.

14. Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”

15. Herren sagde til mig:

16. “Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‘Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‘Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’

17. Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke.

Ezekiel 37