Ezekiel 3:22-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Da mærkede jeg Herrens kraft over mig igen, og han sagde til mig: “Rejs dig og gå ud i dalen. Der vil jeg tale til dig.”

23. Så rejste jeg mig og gik derud, og jeg så Herrens herlighed, som jeg tidligere havde set ved Kebarfloden, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden.

24. Åndens kraft kom over mig og rejste mig op. “Gå hjem og luk dig inde i dit hus,” sagde han.

25. “Der vil du blive bundet, så du ikke kan gå uden for din dør.

26. Og jeg vil lade din tunge klæbe til ganen, så du ikke af dig selv kan anklage mit oprørske folk.

27. Men når du får et budskab fra mig, vil jeg løse din tunge og lade dig tale, så du kan advare dem. ‘Hør hvad Gud Herren siger til jer!’ skal du sige. Nogle vil lytte til dig, men andre nægter at høre efter, for det er et oprørsk folk.”

Ezekiel 3