1. “Spis nu den her bogrulle,” sagde han, “og forkynd derefter mit ord for Israels folk.”
2. Så åbnede jeg munden, og han puttede bogrullen i munden på mig,
3. idet han tilføjede: “Spis hele bogrullen. Lad den fuldstændigt fylde dit indre.” Så spiste jeg den, og den smagte sødt som honning.
4. “Jeg sender dig til Israels folk med et budskab fra mig,” fortsatte han.
5. “Jeg sender dig ikke til et fremmed folk, hvis sprog du ikke forstår.
6. Hvis jeg gjorde det, ville de i det mindste lytte til dig.
7. I stedet sender jeg dig til Israels folk, og de vil ikke lytte mere til dig, end de lytter til mig, for de er stivnakkede og egenrådige i bund og grund.
8. Men se, jeg gør dig hård og ubøjelig som dem, så du kan holde stand imod dem.
9. Jeg gør dig hårdhudet og stærk som en klippe, så du ikke bliver såret af deres vrede blikke. Husk på, at det er et oprørsk folk.
10. Hør godt efter alt, hvad jeg siger til dig, og lad budskabet blive en del af dig selv.