1. På den 12. dag i den tiende måned i det tiende år af vores eksil sagde Herren til mig:
2. “Du menneske, vend dig mod Egypten og profetér imod Farao og hele folket.
3. Sig til dem: Hør hvad Herren siger:Jeg vil straffe dig, Farao, Egyptens konge,det store uhyre i Nilens vande.Du hævder, at Nildeltaet tilhører dig,og at du selv har skabt det.
4. Men jeg sætter kroge i dine kæberog får fiskene til at bide sig fast i dine skæl.Derefter trækker jeg dig op på land,så alle flodens fisk følger med.
5. Jeg slynger dig ud i ørkenensammen med alle flodens fisk.Du får lov at ligge, hvor du faldt,ingen samler dig op for at begrave dig.Dit kød bliver føde for himlens fugleog for jordens vilde dyr.
6. Da vil Egyptens indbyggere forstå, at jeg er Herren.Du var det halmstrå, mit folk greb efter i nøden.
7. Du var som en kæp, mit folk ville støtte sig til,men du knækkede, og de vred skulderen af led.Da de forsøgte at læne sig op ad dig,brød du sammen, og de vred hoften af led.
8. Derfor siger Gud Herren til Egypten:Jeg sender en hær imod dig,som vil dræbe både mennesker og dyr.
9. Hele landet bliver lagt i ruiner.Da vil du indse, at jeg er Herren.Du hævder, at Nildeltaet tilhører dig,og at du selv har skabt det.
10. Derfor straffer jeg dig og din flod,rydder landet for mennesker og dyrfra Migdol i nord til Aswan i sydved grænsen til Kush.
11. I 40 år skal det ligge øde,hverken mennesker eller dyr skal færdes der.