29. Alle rorkarle går fra borde,alle søfolk bliver på land.
30. De græder og sørger over din skæbne,fortvivlet kaster de jord på hovedet,
31. i sorg rager de håret afog klæder sig i sæk og aske.De klager hjerteskærende,tynget af sorg og gru.
32. De synger en dødsklage over dig:‘Var der nogensinde en by som Tyrus,der nu ligger tavs i ruiner?’
33. Dine varer blev værdsat af mange nationer,jordens konger blev rige på grund af dig.
34. Men du led skibbrud derude på havet,både varer og mandskab sank ned i dybet.
35. Kystlandene er chokerede over din skæbne,kongerne græmmer sig og blegner af skræk.
36. Alverdens handelsfolk fløjter i forundringover din totale og endelige udslettelse.”