26. Slaverne roede ud i rum sø,hvor østenstormen knuste dig.
27. Du led skibbrud og mistede alting:dine kostbare varer, al din rigdom,dine roere og søfolk,skibstømrere og handelsmænd,soldater og passagerer.Alt sank i dybet på ulykkens dag.
28. Ved dine sømænds dødsskrigryster fastlandet af skræk.
29. Alle rorkarle går fra borde,alle søfolk bliver på land.
30. De græder og sørger over din skæbne,fortvivlet kaster de jord på hovedet,
31. i sorg rager de håret afog klæder sig i sæk og aske.De klager hjerteskærende,tynget af sorg og gru.
32. De synger en dødsklage over dig:‘Var der nogensinde en by som Tyrus,der nu ligger tavs i ruiner?’
33. Dine varer blev værdsat af mange nationer,jordens konger blev rige på grund af dig.
34. Men du led skibbrud derude på havet,både varer og mandskab sank ned i dybet.
35. Kystlandene er chokerede over din skæbne,kongerne græmmer sig og blegner af skræk.
36. Alverdens handelsfolk fløjter i forundringover din totale og endelige udslettelse.”