Ezekiel 27:22-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Opkøbere fra Saba og Oman gav krydderier, ædelsten og guld i bytte for dine varer.

23. Der kom varer fra Karan, Kalne og Eden, og handelsfolk fra Saba bragte ting fra Ashur og Kilmad:

24. smukke purpurfarvede og broderede klæder, kapper og stoffer, farvede tæpper med flettede snore af høj kvalitet.

25. Det var de store Tarshish-skibe, der skabte din handel og rigdom.Du var selv som et tungtlastet skibmidt ude på det store hav.

26. Slaverne roede ud i rum sø,hvor østenstormen knuste dig.

27. Du led skibbrud og mistede alting:dine kostbare varer, al din rigdom,dine roere og søfolk,skibstømrere og handelsmænd,soldater og passagerer.Alt sank i dybet på ulykkens dag.

28. Ved dine sømænds dødsskrigryster fastlandet af skræk.

29. Alle rorkarle går fra borde,alle søfolk bliver på land.

30. De græder og sørger over din skæbne,fortvivlet kaster de jord på hovedet,

31. i sorg rager de håret afog klæder sig i sæk og aske.De klager hjerteskærende,tynget af sorg og gru.

32. De synger en dødsklage over dig:‘Var der nogensinde en by som Tyrus,der nu ligger tavs i ruiner?’

Ezekiel 27