15. Hele kystområdet vil blive rystet, når de hører om de mange sårede og faldne.
16. Alle fyrsterne langs kysten vil stige ned fra deres troner og lægge deres fornemme kåber til side. De vil sætte sig på jorden i rædsel og ryste af angst.
17. De vil sørge over dig og synge denne klagesang:‘Åh, du mægtige havneby, havets hersker.Du nød stor respekt, men nu er du sunket i grus.
18. Dit fald får kystlandet til at skælve.De mange øer ryster på hovedet i vantro fortvivlelse.’
19. Herren siger: Jeg lægger dig øde som de andre byer, der blev jævnet med jorden. Du bliver overskyllet af havet og skjult under bølgernes brus.
20. Du sendes i graven til fortidens folk, der for længst sank ned i underverdenen. Der kan du ligge blandt gamle ruiner, for du vil aldrig mere blive beboet og opleve det pulserende liv.
21. Undergangen rammer dig pludselig, og så eksisterer du ikke mere. Selvom man vil søge efter dig, finder man dig aldrig igen, siger Gud Herren.”