2-3. “Du menneske, der var engang to søstre, der fra deres tidligste ungdom levede som prostituerede i Egypten. Dér krammede og knugede man deres jomfruelige bryster.
11. Men selv om hendes søster Oholiba så, hvad der skete med hende, tog hun ikke ved lære. Hendes afgudsliderlighed var forfærdelig, og hun syndede endnu mere end søsteren.
12. Hun flirtede med de assyriske officerer og stormænd, der havde så flotte uniformer og prægtige heste.
13. Hun var lige så troløs som sin søster,
14-15. ja, hun var faktisk værre end søsteren, for hun forelskede sig endog i de babyloniske officerer, hun havde set malerier af på murene med røde uniformer, bælte om livet og turban på hovedet.
16. Hun blev så forelsket i dem, at hun sendte bud til Babylon om, at de skulle komme til hende.
17. De kom så og horede med hende, men bagefter følte hun afsky for dem.
18. Fordi hun blottede sig for dem og gav sig selv hen til dem, blev jeg led ved hende, som jeg var blevet led ved hendes storesøster.
19-20. Men det generede hende ikke. Hun huskede sin fortid som prostitueret i Egypten og gav sig nu hen til de liderlige egyptere, der var brunstige som æsler og gejle som hingste.
21. Hun gik tilbage til sin ungdoms lyster, dengang man krammede hendes bryster i Egypten.
22. Men hør nu Herrens ord, Oholiba: Alle dine elskere, som du vendte dig fra i afsky, hidser jeg op imod dig.
23. Babylonierne kommer imod dig sammen med alle kaldæerne fra Pekod, Shoa og Koa. Også assyrerne sender jeg mod dig, alle de flotte officerer og stormænd, klædt i purpur og ridende på prægtige heste.