Ezekiel 23:10-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Som straf ydmygede de hende ved at rive tøjet af hende og gøre hendes børn til slaver. Derpå blev hun slået ned med sværdet, og de andre kvinder hånede hende for den skændsel, hun blev udsat for.

11. Men selv om hendes søster Oholiba så, hvad der skete med hende, tog hun ikke ved lære. Hendes afgudsliderlighed var forfærdelig, og hun syndede endnu mere end søsteren.

12. Hun flirtede med de assyriske officerer og stormænd, der havde så flotte uniformer og prægtige heste.

13. Hun var lige så troløs som sin søster,

14-15. ja, hun var faktisk værre end søsteren, for hun forelskede sig endog i de babyloniske officerer, hun havde set malerier af på murene med røde uniformer, bælte om livet og turban på hovedet.

16. Hun blev så forelsket i dem, at hun sendte bud til Babylon om, at de skulle komme til hende.

Ezekiel 23