11. Mange begår ægteskabsbrud, og nogle går i seng med en svigerdatter eller halvsøster.
12. Korruptionen florerer i byen. Der er lejemordere, sortbørshandlere, pengeafpressere og profitmagere overalt. Men mig er der ingen, der skænker en tanke, siger Herren.
13. Men jeg gør ende på den strøm af undertrykkelse og mord, du har på samvittigheden, Jerusalem.
14. Regnskabets time er kommet, og så vil det vise sig, om du stadig er lige kry og selvrådig. Jeg, Herren, har talt, og mit ord står ved magt.
15. Jeg spreder jer ud blandt fremmede folkeslag og sætter en stopper for al den uretfærdighed, I har begået.