7. “Du menneske, vend dig imod Jerusalem og profetér imod Israel og imod templet.
8. Sig til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Nu angriber jeg jer. Jeg trækker mit sværd og udrydder både de retskafne og de onde.
9. Jeg skåner ingen, men svinger sværdet mod alle fra syd til nord for at straffe mit folk.
10. Da vil alle forstå, at det er mig, Herren, der har trukket sværdet, og jeg stikker det ikke tilbage i skeden.
11. Du menneske, i folkets påhør skal du sukke af sorg med sønderknust hjerte.
12. Og når de spørger dig, hvorfor du sørger, skal du svare: ‘Fordi Herren har givet mig dårlige nyheder om noget, der snart vil ske. Når det går i opfyldelse, vil alle tabe modet og ryste af skræk. Ja, ulykken er på vej! Det sker snart, siger Herren!’ ”
13. Herren sagde til mig:
17. Begynd at sukke og jamre, du menneske, for sværdet er rettet mod mit folk, og alle Israels ledere bliver slået ned. Vis bare din store fortvivlelse.
18. Mit folk bliver hårdt prøvet, og det er slut med Judas kongerige, for sværdet rammer alle, siger Herren.
19. Profetér, du menneske, og slå hænderne sammen som tegn på start. Sværdet vil slå til igen og igen. Det er et dræbende sværd, og mange vil miste livet.
20. Folk vil blive grebet af rædsel, for ved hver eneste port er der et draget sværd, der blinker i lyset.
21. Du sværd, hug ned til højre og venstre, hvor du end kommer frem.
22. Nu er tiden inde, og jeg udøser min vrede over jer. Jeg, Herren, har talt.”
23. Herren sagde til mig:
26. Dér standser Babylons konge og tager varsler for at se, hvor han først skal tage hen. Han ryster pilene ud på jorden, rådspørger sine guder og undersøger offerdyrets lever.
27. Resultatet peger på Jerusalem. Så begynder han sin belejring af byen. Rambukkene bliver gjort klar uden for portene, man bygger angrebsramper, kaster volde op mod murene og venter på kampråbet.
28. Jerusalems indbyggere tror, det er en fejltagelse. De har jo indgået en pagt med Babylons konge. Men han minder dem om deres oprør og tager dem til fange på grund af deres synd.