1. Herren sagde til mig:
2. “I kender ordsproget: ‘Fædrene spiste sure druer, og børnene kom til at lide under det.’
3. Så sandt jeg lever, siger Herren, skal det ordsprog ikke længere gælde i Israel.
4. Det er mig, der dømmer alle mennesker, både forældre og børn, og jeg siger: ‘Enhver skal dø for sine egne synders skyld!’
5. Alle, der gør, hvad der er godt og ret, skal leve.
6. De deltager ikke i afgudsofringer på højene, begår ikke ægteskabsbrud og har ikke samleje i menstruationsperioden.
7. De viser barmhjertighed imod dem, de låner penge til, og nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De tilraner sig ikke andres ejendom, men giver mad og tøj til dem, der er i nød.
8. De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre
9. og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. De, der handler sådan, er retskafne, siger jeg, Herren, og de skal leve.
10. Men retskafne mennesker kan godt have børn, som bliver mordere og gør ting, som forældrene aldrig selv ville gøre:
11. Måske ofrer børnene til afguderne, begår ægteskabsbrud
12-13. og undertrykker de fattige og hjælpeløse. Måske stjæler de, låner penge ud mod høje renter og giver ikke låneren sit pant tilbage. Måske søger de hjælp hos afguderne og gør andre afskyelige ting. Den slags mennesker skal dø, for de har gjort afskyelige ting og må selv bære ansvaret for deres handlinger.
14. Men onde mennesker kan også have børn, som ikke ønsker at følge i forældrenes fodspor, men beslutter sig for at leve et retskaffent og gudfrygtigt liv.
15. De deltager ikke i afgudsofringer på højene og begår ikke ægteskabsbrud.