8. Næste morgen sagde Herren til mig:
9. “Du menneske, har Israels oprørske folk ikke spurgt dig, hvad det optrin skulle betyde?
10. Sig til dem, at sådan vil det gå kongen i Jerusalem og hele Israels folk.
11. Forklar dem, at det, du gjorde, var et tegn på, hvad der snart skal ske med dem: De vil alle blive ført i eksil og komme ud på en lang rejse.
12. Kongen vil i nattens mulm og mørke forlade byen gennem et hul i muren med tilhyllet ansigt, så han ikke kan se det land, han forlader, og med sin oppakning på skuldrene.
13. Jeg vil nemlig fange ham i mit net og føre ham til Babylon, som han dog ikke får at se. Og han skal dø dér i fangenskabet.
14. Hans tjenere og livvagter vil jeg sprede for alle vinde ved at sende fjenden i hælene på dem.
15. Når hele folket er ført i eksil, vil det omsider gå op for dem, at jeg er Herren.
16. Nogle vil overleve både krigen, hungersnøden og epidemierne, så de derude blandt de fremmede folkeslag kan komme til besindelse og indrømme deres ondskab og afgudsdyrkelse og til sidst indse, at jeg er Herren.”