15. Når hele folket er ført i eksil, vil det omsider gå op for dem, at jeg er Herren.
16. Nogle vil overleve både krigen, hungersnøden og epidemierne, så de derude blandt de fremmede folkeslag kan komme til besindelse og indrømme deres ondskab og afgudsdyrkelse og til sidst indse, at jeg er Herren.”
17. Herren sagde til mig:
18. “Du menneske, spis dit brød med bæven, og drik din vandration med bekymring,
19. og sig til folket: Gud Herren siger om Jerusalems indbyggere og Israels land: Med bæven og bekymring skal de spise deres brød og drikke deres vandration, for landet bliver raseret og ødelagt som straf for deres ondskab.
20. På grund af al deres vold bliver deres byer jævnet med jorden, og deres agerjord bliver til brakmark, så de kan indse, at jeg er Herren.”
21. Herren sagde til mig:
22. “Du menneske, hvad er det, man siger i Israel? ‘Det trækker i langdrag, og profeternes syner bliver ikke opfyldt.’
23. Men sig til dem fra mig af, at de godt kan holde op med at bruge den talemåde, for jeg vil give dem en ny, som siger, at nu er tiden kommet, hvor profeternes syner går i opfyldelse.
24. Der skal ikke længere være falske syner og løgnagtige spådomme blandt Israels folk om, at alt nok skal gå godt,