12. Kongen vil i nattens mulm og mørke forlade byen gennem et hul i muren med tilhyllet ansigt, så han ikke kan se det land, han forlader, og med sin oppakning på skuldrene.
13. Jeg vil nemlig fange ham i mit net og føre ham til Babylon, som han dog ikke får at se. Og han skal dø dér i fangenskabet.
14. Hans tjenere og livvagter vil jeg sprede for alle vinde ved at sende fjenden i hælene på dem.
15. Når hele folket er ført i eksil, vil det omsider gå op for dem, at jeg er Herren.
16. Nogle vil overleve både krigen, hungersnøden og epidemierne, så de derude blandt de fremmede folkeslag kan komme til besindelse og indrømme deres ondskab og afgudsdyrkelse og til sidst indse, at jeg er Herren.”
17. Herren sagde til mig:
18. “Du menneske, spis dit brød med bæven, og drik din vandration med bekymring,
19. og sig til folket: Gud Herren siger om Jerusalems indbyggere og Israels land: Med bæven og bekymring skal de spise deres brød og drikke deres vandration, for landet bliver raseret og ødelagt som straf for deres ondskab.
20. På grund af al deres vold bliver deres byer jævnet med jorden, og deres agerjord bliver til brakmark, så de kan indse, at jeg er Herren.”