Ester 9:3-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Provinsernes guvernører og ledende mænd støttede også jøderne, for de var fulde af ærefrygt for Mordokaj.

4. Mordokaj var nemlig en højt respekteret mand i kongens palads, og hans magt og indflydelse var kendt i alle rigets provinser.

5. Således sejrede jøderne over deres fjender. De slog mange ihjel og gjorde ellers med dem, hvad de ville.

6. I Susa alene dræbte jøderne 500 af deres fjender.

11. Samme dags aften, da kongen hørte om alle de dræbte i Susa,

12. sendte han bud efter dronning Ester. “I Susa alene har jøderne slået 500 mennesker ihjel,” sagde han. “Også Hamans ti sønner er dræbt. Hvis det er gået så voldsomt til her i byen, kan jeg levende forestille mig, hvordan det må være gået ude omkring i provinserne. Men sig mig, Ester, hvad ønsker du mere? Jeg vil give dig, hvad som helst du beder om!”

13. “Hvis det behager kongen,” svarede Ester, “vil jeg bede om, at jøderne her i Susa får tilladelse til at handle på samme måde i morgen, og at ligene af Hamans ti sønner bliver hængt op på pæle.”

18. Men jøderne i Susa fortsatte som nævnt den næste dag og hvilede først den 15. dag i den 12. måned, hvor de fejrede sejren med fest og dans.

Ester 9