1. Den 13. dag i den 12. måned kom, dagen, som jødernes fjender havde set frem til, hvor Hamans lov om jødemassakren trådte i kraft. Men det gik ikke som fjenderne havde håbet, tværtimod.
2. Jøderne i de forskellige byer sluttede sig sammen i en forenet front for at gå til modangreb på deres fjender. Alle var fyldt med ærefrygt for jøderne, og ingen kunne holde stand imod dem.
3. Provinsernes guvernører og ledende mænd støttede også jøderne, for de var fulde af ærefrygt for Mordokaj.
4. Mordokaj var nemlig en højt respekteret mand i kongens palads, og hans magt og indflydelse var kendt i alle rigets provinser.
5. Således sejrede jøderne over deres fjender. De slog mange ihjel og gjorde ellers med dem, hvad de ville.
6. I Susa alene dræbte jøderne 500 af deres fjender.
11. Samme dags aften, da kongen hørte om alle de dræbte i Susa,
12. sendte han bud efter dronning Ester. “I Susa alene har jøderne slået 500 mennesker ihjel,” sagde han. “Også Hamans ti sønner er dræbt. Hvis det er gået så voldsomt til her i byen, kan jeg levende forestille mig, hvordan det må være gået ude omkring i provinserne. Men sig mig, Ester, hvad ønsker du mere? Jeg vil give dig, hvad som helst du beder om!”