8. Alle i Samaria har hørt det, det er kendt i Efraims land. Alligevel siger de i hovmod og trods:
9. “Hvis landet lægges i ruiner, bygger vi det bare op igen, så det bliver bedre end før. Vi bruger tilhugne natursten i stedet for brændte lersten, og vi erstatter det ødelagte morbærfigentræ med cedertræ.”
10. Herren vil svare på deres hovmod ved at føre fjender imod dem,
11. aramæerne fra øst og filistrene fra vest. Med vidtåbne gab kommer de og opsluger Israel. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.
12. Men de angrede ikke over for ham, der straffede dem. De søgte stadig ikke Herren, den Almægtige.
15. Folkets ledere førte dem vild, de viste dem vej til afgrunden.
16. Derfor vil Herren ikke hjælpe de unge krigere, og han har ikke medynk med dem, der bliver enker, og dem, der bliver faderløse. De er jo alle onde og gudløse, og de taler som tåber. Derfor er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.