4. Men nu vil jeg også straffe dem og bringe al den ulykke over dem, som de håbede at undgå. For da jeg kaldte på dem, nægtede de at svare. Da jeg talte til dem, ville de ikke høre efter. I stedet syndede de lige op i mit åbne ansigt og handlede stik imod min vilje.
5. Men hør, hvad jeg, Herren, har at sige til jer, som adlyder mig: De fra jeres eget folk, som hader jer og støder jer bort på grund af jeres loyalitet imod mig, håner jer og siger: ‘Få Herren til at vise sin herlighed, så vi kan se, hvad det er, I er så glade for.’ Men de vil blive ydmyget eftertrykkeligt.
6. Hør et råb i byen, en høj lyd fra templet. Det er mig, Herren, der taler. Jeg vil gøre op med mine fjender.
7. Jerusalem er som en kvinde, der pludselig føder et barn, så snart veerne begynder.
8. Hvem har nogen sinde oplevet, hvad I nu ser med egne øjne? Fødes en nation på en enkelt dag? Fødes et folk på et øjeblik? Men sådan føder Jerusalem. Pludselig får hun veer og føder straks sine børn.
9. Skulle jeg tillade svangerskab og så hindre fødslen? Skulle jeg afbryde en fødsel, jeg selv har sat i gang?” siger Herren.
10. Glæd jer med Jerusalem. Vær glade på hendes vegne, alle I, som elsker hende, og som før har sørget over hende.
11. Så skal I mættes ved hendes overflod og finde hvile som spædbarnet, der mættes og hviler trygt ved sin mors bryst.
12. “Ja,” siger Herren, “jeg sender en flod af fred over hende tillige med en strøm af rigdom fra fremmede nationer. Hendes børn bæres på hoften, sidder på skødet og får kærtegn.
13. Som en mor trøster sit barn, sådan trøster jeg jer. I vil finde trøst i Jerusalem.”
14. Når I ser Jerusalems genrejsning, vil I juble af glæde, og I vil vokse jer sunde og raske. Da vil Guds tjenere erfare Herrens magt, og hans fjender vil smage hans vrede.
15. For se, Herren kommer med lyn og tordenskrald, hans vrede er en fortærende ild, hans dom er et brølende flammehav.