12. Vores synder hober sig op og anklager os over for den retfærdige Gud. Vi indrømmer, at vi er syndere, vi erkender vores skyld.
13. Vi har været ulydige imod Herren og vendt vores Gud ryggen. Vi har undertrykt andre og gjort oprør. Vi har levet med løgn og bedrag.
14. Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem.
15. Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham.
16. Han så, at ingen greb ind for at standse undertrykkelsen, og det undrede ham. Derfor vil han selv frelse sit folk med sine egne retfærdige handlinger.
17. Han tager retfærdigheden på som brynje og sætter frelsens hjelm på hovedet. Han iklæder sig hævnens kjortel og hyller sig i vredens kappe.
18. Han gengælder sine fjender for deres ondskab. De får løn som forskyldt. Hans straf når også de fjerne lande,