1. Gode mennesker går til grunde, uden at nogen griber ind. Retskafne rives bort før tiden, og ingen lægger mærke til det. Det er på grund af ondskaben, at de lider den skæbne.
2. Men de hviler i fred i deres grave, for de levede i lydighed mod Gud.
3. Herren siger: “Hør engang, I horeunger og hekseyngel!
4. Hvor tør I gøre nar af mig? I rækker tunge og laver grimasser. I er fulde af løgn og synd.
5. I kommer i ekstase ved jeres orgier i offerlundene. I slagter jeres egne børn, ofrer mennesker i dalene og i kløfter mellem klipperne.