4. Vær ved godt mod, for du vil ikke blive skuffet. Din ungdoms skam skal du glemme, dine sørgeår som bortvist hustru er forbi.
5. Din Skaber vil hjemføre dig som sin brud. Herren, den Almægtige, er hans navn. Han er din Befrier, Israels Hellige, hele jordens Gud.
6. Israels folk, du er som en gift kvinde, der sidder forladt og sørgende tilbage, som en ungdomshustru, der blev forkastet af sin mand.Men din Gud siger: “Jeg kalder dig hjem nu.
7. Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i min store kærlighed tager jeg dig nu til nåde.
8. I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier.
9. På Noas tid svor jeg, at jeg ikke igen ville lade en flodbølge oversvømme jorden og udrydde alt liv. Nu sværger jeg, at jeg ikke igen vil blive vred og true med at sende dig væk.
10. Bjerge kan brydes ned og høje kan vakle, men min kærlighed til dig brydes ikke ned, og min fredspagt kan ikke vakle, siger Herren, som viser dig barmhjertighed.