9. Hvor er det tåbeligt at lave afgudsbilleder! De kære guder gavner jo intet. De, som dyrker dem, må med skam erkende, at deres guder intet kan se og intet ved.
10. Det er meningsløst at forme et gudebillede, som intet kan udrette.
11. De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.
12. Smeden står ved sin esse og former en gud med sit værktøj. Han hamrer på metallet med kraftige slag. Men uden mad og drikke bliver et menneske træt og udmattet.
13. Træskæreren tager mål af en træblok og ridser et billede ind i den. Så skærer han figuren ud med sit værktøj. Den skal ligne et menneske. Nu har han en fin gud, der kan stå i hans hus.
14. Måske fælder han et cedertræ, måske en elm eller eg. Han planter et træ, og regnen får det til at gro.
18. De fatter intet. Deres øjne er lukket til, så de ikke kan se. De er så tykhovedede, at intet trænger ind!
19. De tænker sig ikke om. De undres ikke og siger til sig selv: “Hvad er det, jeg gør? Halvdelen af træet brugte jeg til et bål. Jeg stegte kød, bagte brød og spiste. Af resten lavede jeg en afgud. Hvordan kan en træklods pludselig blive til en gud, som jeg kaster mig til jorden for?”
20. Den, der ofrer til noget, som engang bliver til aske, bedrager sig selv. Det kan ikke redde ham. Alligevel siger han ikke: “Det afgudsbillede, jeg holder i min højre hånd, er et bedrag.”
21. Herren siger: “Husk det nu, Israel! Jeg skabte dig til at være min tjener, og jeg vil aldrig glemme dig.