11. De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.
12. Smeden står ved sin esse og former en gud med sit værktøj. Han hamrer på metallet med kraftige slag. Men uden mad og drikke bliver et menneske træt og udmattet.
13. Træskæreren tager mål af en træblok og ridser et billede ind i den. Så skærer han figuren ud med sit værktøj. Den skal ligne et menneske. Nu har han en fin gud, der kan stå i hans hus.
14. Måske fælder han et cedertræ, måske en elm eller eg. Han planter et træ, og regnen får det til at gro.
15-17. Noget af træet bruger han til brændsel. Han varmer sig ved ilden og siger: “Ah, sikken dejlig varme.” Måske han bager brød eller steger kød over gløderne. Han spiser stegen og bliver mæt. Resten af træet bruger han til at lave sig en gud, som han kan tilbede. Han falder på knæ foran en figur af træ og beder: “Åh, frels mig, for du er min gud!”
18. De fatter intet. Deres øjne er lukket til, så de ikke kan se. De er så tykhovedede, at intet trænger ind!