Esajas 44:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig!

2. Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af.Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte!

3. For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem,

4. så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred.

5. ‘Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‘Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‘Jeg er Herrens’. Og navnet ‘Israel’ bliver et hædersnavn.

6. Jeg er Herren, den Almægtige, Israels konge og Befrier. Jeg er den Første og den Sidste, den eneste Gud.

7. Hvilke andre guder er som jeg? Lad dem træde frem og vise, hvad de kan. Hvem andre har fra tidernes morgen forudsagt, hvad der vil ske i fremtiden?

15-17. Noget af træet bruger han til brændsel. Han varmer sig ved ilden og siger: “Ah, sikken dejlig varme.” Måske han bager brød eller steger kød over gløderne. Han spiser stegen og bliver mæt. Resten af træet bruger han til at lave sig en gud, som han kan tilbede. Han falder på knæ foran en figur af træ og beder: “Åh, frels mig, for du er min gud!”

Esajas 44