1. Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig!
2. Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af.Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte!
3. For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem,
4. så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred.
5. ‘Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‘Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‘Jeg er Herrens’. Og navnet ‘Israel’ bliver et hædersnavn.
6. Jeg er Herren, den Almægtige, Israels konge og Befrier. Jeg er den Første og den Sidste, den eneste Gud.
7. Hvilke andre guder er som jeg? Lad dem træde frem og vise, hvad de kan. Hvem andre har fra tidernes morgen forudsagt, hvad der vil ske i fremtiden?
8. Vær ikke bange, tab ikke modet! Har jeg ikke for længst sagt, at jeg vil befri jer? I er mine vidner: Findes der nogen anden Gud? Findes der nogen anden, man kan bygge sit liv på, måske en, jeg ikke kender?”
9. Hvor er det tåbeligt at lave afgudsbilleder! De kære guder gavner jo intet. De, som dyrker dem, må med skam erkende, at deres guder intet kan se og intet ved.
10. Det er meningsløst at forme et gudebillede, som intet kan udrette.
11. De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.