6. En stemme sagde: “Råb det ud!” “Hvad skal jeg råbe?” spurgte jeg. “Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst.
7. Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.” Ja, mit folk er som græs.
8. Græsset visner, og blomsten falmer, men Guds ord varer til evig tid.
9. Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: “Jeres Gud er på vej!”
10. Ja, Gud Herren kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk.