3. “Åh, Herre,” tryglede han, “husk dog på, hvordan jeg altid har bestræbt mig på at adlyde dig og behage dig i alt, hvad jeg har foretaget mig.” Og han græd højt.
6. og jeg vil frelse både dig og Jerusalem fra assyrerkongen!”
7. “Tegnet på, at Herren vil gøre, som han har sagt,
8. er, at han vil lade skyggen på Ahazʼ solur gå ti streger tilbage!” lød svaret. Og sådan skete det. Skyggen gik ti streger tilbage på soluret.
9. Efter at kong Hizkija var blevet helbredt for sin sygdom, skrev han følgende digt:
10. Jeg troede, at mine dage var talte,at jeg skulle dø i min bedste alder.
11. Jeg troede, det var slut med at høre fra Herren,at jeg skulle forlade de levendes land.Aldrig mere skulle jeg i den verdense et menneske, jeg kendte så godt.
12. Som et telt ville mit liv blive taget nedog foldet sammen.Som et vævet stykke stofville jeg få trådene klippet over,blive taget af væven og rullet sammen.Du var ved at slukke mit livslysog føre mig ind i dødens mørke.
13. Hele natten råbte jeg om hjælp.Det var, som om en løve knuste mine knogler.Du var ved at slukke mit livslysog føre mig ind i dødens mørke.
14. Jeg klynkede, klagede og kaldte på dig.Mine øjne var udmattede af at spejde efter hjælp:Frels mig, Herre, min nød er stor!
15. Hvad skal jeg sige? Du talte til migog afsagde min dødsdom.Søvnen veg fra mig,jeg sørgede dybt i min sjæl.
16. Herre, det er dit ord,som giver mennesker liv.Åh, giv mig mit helbred tilbage,lad mig få lov til at leve!
17. Da blev min sorg vendt til glæde og fred.Du reddede mig fra dødsrigets afgrund.Alle mine synder har du lagt væk.
18. Fra dødsriget får du ingen lovsang,de døde takker dig ikkeog kan ikke se frem til din redning.
19. Men de levende, de kan takke dig,som jeg gør det i dag,og fortælle deres børn om din hjælp og trofasthed.