Esajas 34:8-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. For Herren har en hævnens dag, en tid hvor overgreb mod Zion bliver gengældt.

9. Vandet i Edoms floder bliver til brændende tjære, jorden dækkes af svovl som støv.

10. Edoms straf vil aldrig få ende. Røgen vil for evigt stige til vejrs, og landet vil ligge øde og forladt i generationer. Ingen bor der mere.

11. Landet bliver tilholdssted for alle slags ugler og ravne. Herren har målt landets ondskab og fundet det modent til ødelæggelse.

12. Der skal ikke længere være nogen konge dér, og landets ledere skal ryddes af vejen.

13. Fæstningerne gror til med tjørn, brændenælder vokser i borggårdene. Det bliver hjemsted for sjakaler og strudse.

14. De vilde hunde mødes med hyæner, vilde geder springer rundt mellem hinanden, og dæmoner huserer om natten.

Esajas 34