Esajas 33:3-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde.

4. De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer.

5. Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg.

6. Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse.

7. De tapre krigere klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage.

8. Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær.

Esajas 33