Esajas 32:12-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Slå jer for brystet i fortvivlelse over den skæbne, som vil overgå jeres frugtbare marker og bugnende frugthaver.

13. Jeres jord vil gro til med tjørn og tidsel. Jeres sorgløse hjem og glade byer vil blive ødelagt.

14. Byens fæstningsanlæg lægges i ruiner, og alle folk må flygte. Vildæsler, får og geder vil græsse ved ruinerne og de forladte vagttårne for evigt.

15. Men når Ånden fra Himlen udgydes over os, bliver ødemarken igen til frugthaver, og frugttræerne skal stå så tæt som i en skov.

16. Retfærdighed og ret skal blomstre i landet,

17. og fredens frugt vokse frem. Da bliver der ro og tryghed for evigt.

18. Mit folk vil bo i fred og tryghed, i ro og sikkerhed.

19. Hvis haglene falder, skal de ikke ramme jer, og de, der bor i skoven, skal være lige så trygge som dem i byen.

20. I oplever Guds velsignelse, når I kan plante ved hvert et vandløb og lade kvæg og æsler gå frit omkring og græsse i fred.

Esajas 32