1. Ve jer, mine børn, siger Herren, for I har gjort oprør imod mig! I lægger planer, men det er ikke mine planer. I beder om hjælp fra andre nationer, men ikke fra min Ånd. Jeres synderegister bliver større og større.
2. I stedet for at spørge mig til råds har I indgået forbund med Egypten og bedt Farao om hjælp og beskyttelse.
3. Men at sætte sin lid til Farao fører kun til skuffelse og ydmygelse for jer.
4. Skønt han har guvernører i Zoan, og hans herredømme strækker sig helt til Hanes,
5. vil I komme til at fortryde det, for han kan ikke hjælpe jer.
10-11. Til mine profeter siger de: “Ti stille! Vi vil ikke høre på jer.” Eller de siger: “Lad være med at sige os den ubehagelige sandhed. Vi vil hellere høre noget rart, selvom det måske ikke passer. Tag ikke livet så tungt. Vi har fået nok af al den snak om Israels hellige Gud.”