Esajas 3:15-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”

16. Herren siger: “Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke.

17. Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”

18-19. Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør,

20. tørklæder, ankellænker, bælter, lugtedåser, amuletter,

21. fingerringe, næseringe,

22. festdragter, kapper, slag, tasker,

23. spejle, kjortler, turbaner og sjaler.

24. I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.

Esajas 3