Esajas 24:11-15-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet.

12. Byen er ødelagt, dens porte slået ind.

13. Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.

14. Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed.

15-16. I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: “Æren er Guds, for han er retfærdig.”Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt.

Esajas 24