1. Et budskab om Tyrus:Bryd ud i gråd, I mægtige Tarshish-skibe, for Tyrus er ødelagt. Der er ingen havn at komme tilbage til. Da I kom fra Cypern kunne I se ødelæggelsen.
2-3. Bliv stumme af sorg, Sidons handelsfolk og I, som bor langs kysten. Jeres skibe sejlede over det store hav. De bragte jer korn fra Egypten. I blev rige på grund af Nildeltaets høst. I var verdens vigtigste handelscentrum.
4. Men nu må Sidon, den prægtige havneby, skamme sig over sit tab. Nu jamrer havet: “Jeg er som en kvinde uden børn. Mine sønner og døtre er borte.”
5. Når Egypten hører, hvordan det er gået Tyrus, bliver der stor sorg.
6. I vil jamre, kystboere, og prøve at rejse over til Tarshish.
7. Nu ligger jeres ældgamle og engang så blomstrende by i ruiner, den by, hvorfra I drog ud over havet til fjerne egne.
8. Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd?
9. Herren, den Almægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøje dem, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt.