2. Hvorfor er der fest og ballade i byen?De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp.
3. Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.
4. Derfor sagde jeg: “Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.”
5. Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget om hjælp.
6. Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde.
7. De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene.
8. Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben.
12. Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger.
13. Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. “Lad os spise og drikke,” råbte I, “for I morgen skal vi dø!”
14. Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.
15. Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:
16. “Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen?