Esajas 17:6-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de få oliven, der endnu sidder på et oliventræ efter høsten, et par stykker i toppen og nogle enkelte på de yderste grene,” siger Herren, Israels Gud.

7. Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud.

8. Da vil de ikke længere bede afguderne om hjælp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherapælene eller brænde røgelse på deres afgudsaltre.

9. Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop, akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen.

10. Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter,

11. og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte.

12. Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger.

Esajas 17