3. Når Herren befrier sit folk fra deres sorg og lidelse og det hårde slavearbejde, de blev udsat for,
4. vil de håne Babylons konge med sang:“Så er tyrannen færdig!Hans raseri er forbi!
5. Herren har knækket den ondes scepterog brudt den gudløses herskerstav,
6. han, som jagtede andre folkeslag,slog dem i sindssygt raserimed skånselsløse stokkeslag.
7. Nu er der stilhed, nu er der fred.Hele jorden bryder ud i sang.
8. Selv cypresserne glæder sig.Libanons cedertræer synger:‘Du havde tænkt at fælde os!Men det var dig selv, der faldt!’
9. Hele dødsriget er på tæernefor at møde dig, når du ankommer.Hensovne dødninge rejser sig op,tidligere stormænd, konger og herskere.
10. Som med én mund hilser de dig:‘Også du blev afmægtig.Nu er du som os!’
11. Din herlighed endte i dødsriget,harpernes klang forstummede.Dit leje er redt med råddenskab,dit tæppe er larver og orme.
12. Tænk, at du faldt fra himlen,du strålende morgenstjerne,at du blev kastet til jorden,du store verdenserobrer.
13. Du sagde til dig selv:‘Jeg vil stige op til himlen,rejse min trone højt over stjernerne,indtage min plads blandt gudernepå bjerget i det yderste nord.
14. Jeg vil stige op til de øverste himle,komme på højde med den almægtige Gud.’
15. I stedet blev du styrtet i dødsriget,i dets allerdybeste afgrund.