24. Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: “Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender!
25. Jeg vil vende mig imod jer og smelte jer om. Jeg vil rense alle urenheder bort.
26. Bagefter vil jeg genoprette jer og give jer gode ledere og kloge rådgivere som dem, I havde før. Jerusalem skal igen kaldes ‘Retfærdighedens og troskabens by’.”
27. Jerusalem bliver frit igen, når dets indbyggere begynder at handle ret. Byen kan ånde lettet op, når retfærdigheden igen begynder at råde.
28. Men alle, som er ulydige og vender sig fra Herren, bliver udryddet.
29. En dag vil I skamme jer over at tænke på, hvordan I ofrede til afguderne under egetræerne. I vil rødme, når I tænker på alle de synder, I begik i jeres offerlunde.
30. I bliver som visne egetræer, som en have, der ikke får vand.
31. De stærkeste iblandt jer bliver som hø, og deres onde handlinger vil være de gnister, der antænder høet. Ingen vil kunne slukke ilden.