3. Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen.
4. Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid.
5. Der er kun én Herre, én tro, én dåb
6. og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.
7. Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan.
8. Det hedder jo: “Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”
9. Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.
21-22. og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen.
23. I stedet skal I fornyes i tanker og sind.
24. I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.
25. Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden. Vi er jo lemmer på det samme legeme.