Efeserne 1:3-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han har jo gennem Kristus velsignet os med alle Himlens åndelige velsignelser.

6. Og nu priser vi Gud for den fantastiske nåde, han viste imod os ved at ofre sin elskede Søn,

7. for da Kristus døde i vores sted, blev vi løskøbt og alle vores synder tilgivet. Så storslået er Guds nåde.

8. Den udøste han over os i rigt mål tillige med al mulig visdom og indsigt.

11. Gud gennemfører alt, hvad han har sat sig for, og han har for længst bestemt, at vi gennem Kristus skulle blive hans ejendomsfolk.

12. Vi jøder har i lang tid set frem til, at Messias skulle komme en dag, og nu kan vi fryde os over hans herlige frelsesplan.

13. Men også I ikke-jøder har hørt sandhedens ord, budskabet om frelse. I er kommet til tro på Kristus og er blevet beseglet med Helligånden, som Gud lovede at sende.

14. Helligånden giver os en forsmag på alt det, vi vil få i eje, når vi som Guds ejendomsfolk opnår den endelige befrielse. Lad os lovprise den herlige Gud, vi har.

15. Da jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle dem, der tror på ham,

Efeserne 1