Dommer 9:7-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Da Jotam hørte, hvad der var sket, gik han op på toppen af Garizims bjerg og råbte: “Lyt til mig, Sikems indbyggere, så vil Gud lytte til jer.

8. Der var engang nogle træer, som ville vælge en til at være konge over dem. Først sagde de til oliventræet: ‘Du skal være konge over os!’

9. Men oliventræet afslog tilbuddet: ‘Skulle jeg holde op med at producere min dyrebare olivenolie, som bruges til at ære både Gud og mennesker, bare for at regere over jer?’

10. Så sagde de til figentræet: ‘Du skal være konge over os!’

11. Men figentræet afslog tilbuddet: ‘Skulle jeg holde op med at producere min søde frugt bare for at regere over jer?’

12. Så sagde de til vinstokken: ‘Du skal være konge over os!’

Dommer 9