Dommer 9:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. En dag besøgte Gideons søn, Abimelek, sine morbrødre i Sikem. Han bad dem og hele sin morfars slægt om at spørge Sikems ledende mænd:

2. “Foretrækker I at blive regeret af alle Gideons 70 sønner eller af én mand?” Og så huskede han dem på, at han jo gennem sin mor var beslægtet med dem.

3. Derpå talte onklerne hans sag for alle byens ledere, og de var positive over for idéen. “Abimelek er jo vores slægtning,” sagde de.

4. Derpå gav de ham 70 sølvstykker af de offergaver, der var indkommet til templet for deres afgud, Berit. Pengene brugte Abimelek til at leje en bande samvittighedsløse slyngler, der var villige til at gøre hvad som helst, han sagde.

5. Han tog mændene med sig hjem til Ofra, og der dræbte de alle hans 70 halvbrødre over en og samme sten, bortset fra Jotam, den yngste. Han blev ikke dræbt, for han havde gemt sig.

6. Derefter samledes indbyggerne i selve Sikem og i den nærliggende fæstningsby ved det hellige egetræ i Sikem, hvor de udråbte Abimelek til konge.

7. Da Jotam hørte, hvad der var sket, gik han op på toppen af Garizims bjerg og råbte: “Lyt til mig, Sikems indbyggere, så vil Gud lytte til jer.

8. Der var engang nogle træer, som ville vælge en til at være konge over dem. Først sagde de til oliventræet: ‘Du skal være konge over os!’

9. Men oliventræet afslog tilbuddet: ‘Skulle jeg holde op med at producere min dyrebare olivenolie, som bruges til at ære både Gud og mennesker, bare for at regere over jer?’

22-23. Tre år senere satte Gud splid mellem kong Abimelek af Israel og indbyggerne i Sikem, så de gjorde oprør imod Abimelek.

47-48. Men nogen fortalte det til Abimelek. Så førte han nogle af sine mænd op på Zalmons høj, hvor han med en økse huggede nogle visne grene af træerne og tog dem på skuldrene. “Skynd jer at gøre det samme, som I ser mig gøre!” beordrede han.

Dommer 9