4. Derpå satte Gideon over Jordanfloden med sine 300 mand, som ikke havde opgivet at forfølge fjenden, selv om de var trætte og udmattede.
5. Da de nåede Sukkot, sagde Gideon til byens ledere: “Giv venligst mine krigere noget at spise. Vi er udmattede af at jagte midjanitterkongerne Zeba og Salmunna.”
6. Men byens ledere svarede: “Fang først Zeba og Salmunna. Så skal vi nok give jer noget at spise.”
7. Da sagde Gideon: “Når Herren har udleveret Zeba og Salmunna til mig, vender jeg tilbage og slår jer alle sammen med ørkentjørne og tidsler.”
8. Så fortsatte de videre til Penuel, men der gav man samme svar som i Sukkot,
9. hvorpå Gideon sagde til dem: “Når vi har sejret, vender vi tilbage og river jeres vagttårn ned.”